Mit ynglings grej/gear og (mine) tanker…..

Efter snart 35 års on/off udeliv har jeg efterhånden haft en masse grej gennem hænderne,noget af det har fulgt mig alle årene og noget grej er blevet købt og testet og ALDRIG brugt igen !!

Noget af det grej der har fulgt mig længst er mit Trangia sæt som har fulgt mig i over 20 år,til sidst måtte jeg smide det ud og købe mig et nyt,det blev selvfølgelig blev det samme model igen,kunne simpelthen ikke leve uden min Trangia.
Det var selv om jeg havde skabet fuld af masser af andre koge sæt som kunne erstatte den (Biolite,Jetboil,Optimus,Powerpot,KellyKettle o.m.a) faktisk har jeg også 2 mindre sæt af Trangia. Har efterhånden så meget grej at jeg vælger grej til hvad turen “kræver” men ender som oftest op med Trangiaen fordi den er et helt lille køkken i sig selv og egentlig ikke fylder så meget når man tænker på hvor meget et sæt indeholder.

MEN skal det være helt primitivt så er det Kelly Kettle og bål,fordi det føles rigtigt når man er alene afsted og følsen af  “hulemand” er godt. 😀

Grej & Gear

Grej & Gear

 

Fodtøj for der skal jo noget på fødderne og jeg har altid brugt hærens støvler,men inden for de sidste 10 år er det blevet til Salomon sko/støvler pga den klart bedre komfort og vægt,ikke fordi hærens ikke er gode nok men det er meget vigtigt at fødderne har det godt når man er ude.
Beklædning er jo et must og jeg har gennem mange år ikke rigtig interesseret mig for det skulle være andet end praktisk og solid,der kunne hærens overskudslager klare opgaven,men med tiden bliver man jo mere bevist om sit valg. Hærens fejler intet og klare opgaven fint men man behøver jo ikke ligne en terrorist/soldat hvergang man gik i skoven, så det har været Fjällräven bukser de sidst mange år og de har mange gode egenskaber og er meget praktiske om det er til en weekend/uge tur eller bare ud i skoven nogle timer for at få kaffe.
Overtøjet har længe været en jakke fra den lokale jagtbutik,den har 3 lag en tynd jakke,inder membran(gør den vind & vandtæt) som kan tages af  og en fleece inder jakke som også kan bruges alene,3 i 1 jakken fungere fra sommer til vinter og kan justeres så den passer ti årstiderne.

Udover det praktiske beklædning som er et must, skal der jo lidt mere med efter hvilken årstid eller vejrtype man bevæger sig ud i og det kan jo kræve feks regntøj,langt undertøj og hue/handsker og her er jeg på ingen måde vandskelig og er total ligeglad med mærket,bare det virker og opfylder mine krav.

Sovepose og underlag er vigtig for en god søvn og her hæger pris og kvalitet rimelig godt sammen.
Man kan sagtens starte med noget i den billige ende og få nogle gode oplevelser i sommer månederne,men når man bliver ældre bliver kravene feks større til liggeunderlaget og her tænker jeg meget på komforten. Jeg er gået fra at kunne sove på grangrene og med en presenning over mig til at gerne vil ligge i telt/shelter og med et godt Thermarest underlag.
Som jeg skrev tidligere så kan man godt klare sig med en billig sovepose i sommermånederne men bevæger man sig ud over de måneder så kræver det noget lidt dyre grej og det er langt fra billigt ?? Lige nu har jeg en syntetisk sovepose fra Snugpak som dækker mit behov og kan gå med til minus 15 grader i komfort temperatur men godt grej koster. Søger man på nettet kan man finde meget grej og meninger om hvad der er bedst,jeg vil råde dig til at læse om hvad folk bruger(evt i et forum) og dan din egen mening om hvad du vil købe.

Overnatning og ja der er mange former at overnatte på,jorden,bivuak,shelter,telt,hængekøje ect, Jeg har prøvet dem alle og efterhånden er det blevet til mere og mere luxsus når man skal sove. Shelter og telt når det er sammen med kæresten og/eller ungerne,men hængekøje er mit foretrukne når jeg er solo eller kan få andre med hængekøje med ud og overnatte. Jeg har intet imod at overnatte på andre måder så længe jeg sover godt og ligger rimeligt(er vist ved at blive gammel) 😉
Hængekøjen fungere bare rigtig godt for mig men det er ikke billigt grej…DET koster hvis man vil hænge godt og ikke fryse så der blev investeret i en Warbonnet tarp og hængekøje og en underquilt fra UKhammocks.

Transport af udstyr er jo vigtig og når vi skal have slæbt grej fra bilen til et camp site er der 2 muligheder(for mig),smarte klods kasser med alt grejet eller når det er solo en rygsæk,rygsækken er et meget personlig stykke grej som man godt kan anbefale,men det er op til den enkelte om den passer i længde,vægt eller model for det er MEGET vigtigt den passer personen,så derfor har jeg ikke nævnt noget mærke. Klods kasser er praktiske og jeg har købt nogle dyre kasser som er næsten brudsikre,grejet stoppes bare ned i kassen og så skal det bare flyttes til camp sitet.
Udover klods kasser findes der jo masser af smarte tasker til at bære udstyr frem og tilbage i og det er igen pengepungen der sætter begrænsningen på hvad man vil købe,mange gange ser jeg folk bære deres grej i en Ikea pose(de store blå) når man ikke skal langt.

Så lige nu er det grej jeg bruger mest min rygsæk,sovepose,underlag og hængekøje setup jeg bruger mest,til madlavning er det Kelly Kettel og Trangia. Ved godt det skifter ind i mellem men længe har det været mit “basis” udstyr,dog er hele hængekøje setup noget ret nyt når vi snakker overnatning, har prøvet i flere år og bruge hængekøje på småture eller til at tage en powernap i når jeg har været på tur men som foretrukne er det ret nyt og er stadig ved at lære nyt omkring det ved at hænge.

Her nedenunder kan du set mit klart foretrukne sove setup til mine overnatninger. Warbonnet Blackbird 1.7 DL XLC hængekøje, isolering en 4 sæsoners underquilt(dun) som topquilt bruger jeg min Snugpak Discovery Softie 15 og Cloudburst tarp ligeledes fra Warbonnet som beskyttelse mod regn og vind.

Hængekøje setup.

Hængekøje setup.

Selvfølgelig er der mange andre ting man skal tænke på når man er på tur og jeg er slet ikke inde på tilbehør som knive,økser,mad og alle de ekstra ting man kan have med for at gøre sit campliv mere luxsus præget.
Men for mig handler det om at komme ud og få tømt kroppen for alle hverdags tingene og lade kroppen op med noget man virkelig kan lide.
Andre har helt sikkert en anden mening og går hele vejen og er total primitiv uden nogen form for “luxsus” imens andre har det sidste nye udstyr med hver gang og syntes det er udelivet. Selv tror jeg at det ligger sådan midt i mellem med mit udstyrs stykke og det grej jeg har med,selvfølgelig har jeg også en masse grej der vil kunne koge mit vand hurtigere og holde strøm på telefonen i en hel uge. Jeg tager det grej med jeg har brug for på den tur jeg skal men for det meste er det omtalte grej/gear jeg bruger.

 

Kom ud der er masser oplevelser derude,både for krop og sjæl……………….du vil ikke fortryde 🙂


Posted in Beklædning, Grej, Tur by with no comments yet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *