Klargøring af kajak til den nye sæson…..

Så samme fremgangs form på Havkajakroernes hjemmeside,en klargøring jeg har brugt lige siden jeg fik en fiber kajak for nogle år siden. I sin enkelte form er det egentlig en vedligehold af kajakken som holder den pænere i længere tid og beskyttet mod afblegning og småridser.

For ca 250 kr kan man beskytte og klargøre kajakken til foråret/sommerens ture og tilmed i en flot poleret kajak. Og det eneste det kræver er to ting,voks og lakforsegler,hvis man har en farvet kajak kan man købe voks med farve for at fjerne små ridser og mærker,i mit tilfælde er det en sort voks incl stift til lidt dybere ridser og en lakforsegler ser beskytter overfladen og får den flot og blank.

De produkter jeg kar købt er alm bilvoks og forsegler som kan købes på de fleste tankstationer eller bilforhandler,mit er dog købt hos Thansen for at spare lidt kroner.

Fremgangsmåden er ganske enkelt og kan klares på en formiddag.

1: Rengøring af kajakken

Kajakken skylles i og tørres af,bør stå lidt så alt vand kan fordampe så man undgår striber når den skal have voks.

2: Voks

Kajakken skal ikke stå i direkte sol,de største ridser dækkes med stiften(hvis man har en)og der påføres en tyndt jævnt lag voks med en fnugfri klud. Sørg for ikke at dække hele kajakken helt med voks,helt stift og indtørret voks er svær at polere af så hellere dele kajakken op i 3-4 områder så man kan nå at polere inden det bliver helt stift.

3: Lakforsegler

Som med voksen skal man ikke stå i direkte sol,eller påføre det på varme overflader. Op del kajakken i flere små områder så du kan nå at polere lakforseglingen inden det bliver hårdt, igen skal det påføres med en blød fnugfri klud. Husk der skal gå 2 timer mellem voks og lakforsegler(anbefales af Turtel)

4: Aftørring

Når man har været over hele kajakken med voks/forsegler kan man lige tørre kajakken af og gennemgå den for at sikre man har været over det hele. Holdbarheden skulle gerne være ca 3 md men kan gentages så ofte det ønskes,dog skal der bruges en lakrens inden man går igang med 3 påføring(inden 3 behandling af voks/forsegling om året)

5: Alt det andet

Når man har kajakken fremme kan man lige så godt tjekke og smøre ror/skeg liner og tjekke lugerne for evt revner og smøre dem ind i 303 Aerospace Protectant som jeg personligt syntes er et fantastisk produkt,stramme skruer/møtrikker eller hvad der er af dele på kajakken. Aerospace Protectant holder lugerne bløde og beskyttet mod sollys.

Jeg anbefaler..

303 Aerospace Protectant skriver at det også beskytter mod afblegning men det har jeg dog ikke testet, da jeg syntes det bliver for dyrt at behandle en hel kajak med 303 AP.

 


Posted in Ikke kategoriseret by with no comments yet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *