Tagtelt og lidt om første tur og tankerne bag.

Jeg har nok gennem de sidste 5-6 år haft lyst til at afprøve ideen bag ture med tagtelt på bilen men der har bare været så mange andre udelivs interesser som har været inde over havkajak,shelter,hængekøje,bushcraft og det er jo med at få tid til det hele.

Har nok brugt ca 5 md på at finde det tagtelt der ville passe det nordiske klima og de ting jeg syntes er vigtig for at det bliver funktionel. Da jeg endelig havde taget beslutningen om at investere penge i tagtelt måtte jeg af en af mine havkajakker,tiden er der simpelt hen ikke og min ødelagte skulder bliver bare ikke bedre.

Gordigear Tagtelt i sit rette element

Hvilken type tagtelt er så rigtig for mig ??
Havde nogle krav som stod HØJT på ønske listen og nogle var nok mest pga af funktionalitet og noget som er praktisk i vores klima.
1)Størrelse(minimum 2 pers)
2)Materiale
3)Type
4)Kvalitet

Størrelsen betyder noget og det gør heller ikke noget den er lidt praktisk og mulighed for at udbygge,der skal mindst være plads til 2 voksne og lidt oppakning og en “standart” størrelse er 120 x 230 i madras mål og det er lige lidt nok syntes jeg så det blev en 140 x 230.

Maritalet er lidt vigtigt når vi snakker nordisk klima og holdbarhed er lidt vigtigt når man gerne vil bruge den mange år fremover.For mig var det vigtigt med en god åndbarhed og slidstyrke,det fås nok bedst i dag ved at kombinere stoffer og jeg har valgt en bomulds/poly/ripstop for en samlet god styrke åndbarhed og lavere vægt.

Type(model) der er kommet rigtig mange modeller på markedet og de kan meget groft deles op i 2 typer,dem der har en hård skal i top og bund(clamshell) som ofte er lidt begrænset af bilens størrelse men har visse fordele da den kan poppes op på få sekunder.
Eller den mere traditionelle telt form med en folde ud bund så selve teltet er i 2 dele som med den relative lille bundflade passer på langt de fleste biler og det er smag og behag der er afgørende for hvilken en der passer bedst.

Kvaliteten er der STOR forskel på og det kan prisen afspejle men det er ikke altid det hænger sådan sammen??
Der er fabrikater der har mere en 25 år på markedet og nogle der har få år på markedet og der er mange nye mærker der oversvømmer markedet fra både Polen og Kina,her er det meget vigtigt at man kikker på kvalitet og lidt for hurtige nemme løsninger !! Men du kan også finde direkte kopier af gode modeller som er helt ok.

Gordigear Explorer Plus

Jeg var ude og kikke tagtelt med fingrene inden jeg tog beslutningen om mærket og så var det modellen der skulle bestemmes ?
Valget blev et telt fra Gordigear og deres Explorer Plus model,mest fordi de har lavet tagtelte til nærmest alt klima lige fra ørken til et koldt og fugtig klima i Norden og ikke mindst over 25 års erfaring og et tagtelt som bliver kopieret verden over.
Tagteltet kan også udbygges med både markise og annex og Eksplorere Plus(ERT01) har en lille udbygning så man går op i teltet under bunden og ikke direkte fra siden,det giver ly for regn og mulighed for at stille ting under i tørvejr.

Dansk forhandler eller bestille i Tyskland?
Valgte en dansk forhandler hvis der nu skulle opstå problemer under garanti perioden og så er det ulig noget nemmere at tale dansk og sende inden for landets grænser.

Der skulle gå en uge efter tagteltet blev monteret inden der var tid til at komme på tur og det skulle vise sig at den virkelig blev testet om den nu også kan holde til store mængder vand.
For ikke at komme alt for langt væk var den første tur i vores næsten nær område og med en sikker mulighed for at krybe ly hvis det nu ikke fungerede ordentligt første gang. Men efter en prøve opsætning hjemme i haven følte jeg mig klar til at komme ud på en rigtig overnatning sammen med kæresten.

1 nat..zzZZzzZZz

Første opsætning tog under 10 min og så var vi klar til at kunne krybe i seng,det er bare en super fed måde at slå lejer op på og næsten lige så godt som hængekøje,man komme på begge måder fra jorden og ligger med en fantastisk udsigt hvis man lige husker og vende sig rigtigt.
Det er også dejligt at man ikke ikke skal fylde bilen med grej da det primære er på taget af bilen og det nærmest kun er “tilbehør” som fylder i bilen og det er jo vigtigt at få nok kød og bacon med på turen… 🙂

Foooood…..

Efter en fantastisk aften omkring bålet var det spænende at kravle i tagteltet og tage den første nat og se om det er lige så lækkert som man havde forstille sig ?? Selv en nat og morgen med MASSER af regn så er der kun en lille anke og det er at tros den 8 cm tykke madras(standarten er 6 cm) så var den hård nat !!! Der er plads til en upgrade med en god topmadras for at ligge bedre og det er bestemt en af de store minusser på stort set alle tagtelte at madrassen er for tynd eller billig i forhold til resten.

Regn regn og masser regn og vi fik IKKE en dråbe ind i tagteltet og det var så fedt at se at kvaliteten er i top,bestemt også værd og nævne er også at der intet kondens var at finde selv om tagteltet var helt lukket til hele natten og gennem hele morgenens tunge regn.

Regn regn og masser af det..

Alt i alt så har det været en fantastisk første gangs oplevelse til tros for den lidt dårlige madras oplevelse og en F&#%¤G myg der ville genere indtil den døde af at være lukket inde i et telt med mig.. 😀
Tagteltet holder bestemt hvad hvad den giver sig ud for at være,nemlig kvalitet og gennemtænkte detaljer,der bestemt en grund til at den er så kopieret verden over.


Posted in Drones, Feuerhand flagermus lygte, Tagtelt, Test, Trangia, Tur, Turmad by with no comments yet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *