Mad som er egnet til at lave på feks Trangia
Jeg har samlet lidt opskrifter som jeg prøvet af når jeg har været på kajak eller trekking ture,nogle af opskrifterne kræver man har det hele med hjemmefra, andre er baseret på man er tæt på en købmand så man kan få ferske vare,men fælles for dem alle er at de kan laves på et stormkøkken feks Trangia.
En af mine personlige favoritter er Ziplock omeletter,selve opskriften er nem og med lidt snilde kan man lave kaffe/kakao og aftensmad på samme tid. Har før lavet suppe(forret) og Omeletter(hovedret) og varm kakao på en gang,og det “overskydne” vand blev brugt til at vaske op i..!!
Indisk rejesuppe
1 løg
2 fed hvidløg
2 spsk. Olie
1½ spsk. Karry
½ ds. Flåede tomater
½ ds. Ferskner + væde
125 g. rejer
½ oksebouillon
Ca. ¼ fløde.
Hvidløg, løg og karry svitses i olien.
Flåede tomater og ferskner skæres i små stykker.
Øvrige ingredienser tilsættes og varmes igennem.
Klar til servering umiddelbart efter.
Boller
20 g gær
4 ss. mælk
40 g smør
20 g sukker
¼ ts. salt
1 æg
200 g mel (3½dl)
Mælk, smør, sukker og salt smeltes, afkøles til ’lillefinger’ temperatur
Gær opløses heri
Æg og mel tilsættes, og det hele æltes godt
Lad dejen hæve ca. 10 min.
Formes til boller.
Brænder på lavt blus
Bollerne bages på panden. Ovenpå ligges der en omvendt pande, hvorpå håndtaget sidder under bagningen. For at lave ventilation.
Bages ca. 12 minutter måske lidt mere.
Vendes ved 3. + 6. + 9. minut
HUSK! Håndtaget bliver varmt.
Panden kan erstattes med den store gryde, hvis man ikke har en ekstra pande – så er der bare plads til en mindre portion og sværere at styre varmen, som let bliver for høj.
Paprika kalkun
Ca. 165 g. kalkun
Olie
Salt
Peber
Paprika
Bland olie, salt, peber og paprika.
Vend kalkunen i blandingen og steg den i en gryde
i margarine/olie til det er mørt.
Bananer i bacon
Smager super godt
Pr. person.
½ banan
1 sk. Bacon
Skræld bananen, og svøb 1 skive bacon om den halve banan.
Bacon kan fæstnes med tandstikker.
Bacon/paprika sovs
Hurtig og nem sovs.
1 løg
4 sk. Bacon
½ bouillon terning
3 tsk paprika
¼ fløde
Pil løget og skær det i tern. Klip bacon i strimler. Svits bacon, derefter løget på den måde rækker fedtstoffet.
Tilsæt vand, bouillonterning og fløde.
En kop ægte varm chokolade
25 g god mørk chokolade med 70% kakaoindhold
1 – 2 tsk rørsukker
2 dl sødmælk ( eller anden mælk )
Hak chokoladen fint. Varm mælken, tilsæt chokolade og sukker, pisk godt.
Laves på lav blus.
Server i kopper eller glas, evt. med flødeskum.(på dåse)
Grillet ananas
1 ananas
100-120 g smør
100 g sukker
1 bk. hindbær
1 tsk sukker
Befri ananassen for skrællen. Skær den i både og fjern stokken, da den kan være noget hård. Smelt smør i et ildfast fad og kom ananassen i smørret , og lad den tage farve. Tilsæt sukkeret og lad det karamelisere
Hindbær tilsættes lidt sukker,laves til en kompot. Server evt. med is.(se trangia opskrifter 1)
Honningknas med pinjekerner
Personer: 4
180 g pinjekerner (ca. 3 dl) – Kan erstattes af fx mandler (=Billigere)
1½ dl flydende honning
1 tsk salt
Rør alle ingredienserne sammen i en tykbundet kasserolle over mellemvarme i ca. 5-7
minutter eller til nødderne er gyldne og honningen er så mørk som karamel.
Hæld blandingen i et jævnt lag på et stykke bagepapir og lad den køle helt af.
Bræk det istykker og spis det som slik eller brug det som drys på dessertis.
Opbevares bedst i en lufttæt beholder og holder sig frisk i ca. 7 dage.
Bemærkninger:
Smager vel endnu bedre med mandler, valnødder, hasselnødder eller……?
Pærer med Chokoladesovs
Personer: 2
2 store pærer
Lidt vaniljesukker
1 plader mørk chokolade
Sukker
Nescafé
1/4 l piskefløde
Pærerne skrælles, halveres og udkernes. De dækkes med vand og koges med vaniljesukker og
lidt sukker, til de er møre.
Chokoladen smeltes. Der tilsættes en halv kop sukker og et par teskefulde frysetørret
kaffe.
Piskefløden røres i, og saucen er klar.
Is fra trangia kan nydes sammen med denne ret(se længere nede).
Stegt brød
Personer: 4
4 skriver tørt toastbrød eller alm brod
2 æg
4 spsk. Mælk
Salt
Smør
Ketchup
Skær evt. brødet ud i sjove faconer til børnene. Pisk hele æg med mælk og salt.
Vend brødet i æggemassen og steg det i smør på panden.
Spis det med ketchup til.
Chokolade fondue
Personer: 4
250 g mørk chokolade
Frugter, marcipan og andet fyld efter kokkens fantasi
Jordbær
Vindruer
bananer
andet frugt
Mars mellows.
Chokoladen smeltes i den lille gryde, som står i vandbad i den store gryde.
Brød på Trangia
Hvorfor spise det tørt og gammelt, når man kan få det varmt og friskt? Det er nemt at tage brød med hjemmefra, men det holder ikke særlig længe og bliver hurtigt tørt og fladmast i rygsækken. Med denne opskrift er det lettere: tilsæt vand, rør rundt og steg brødet på dit Trangia.
Ingredienser:
4 dl. Mel
1 spsk. Bagepulver
(lidt salt)
1 tsk. Timian
1½ dl. Vand
2 spsk. olie
Bland de tørre ingredienser hjemmefra i en pose. Så kan du tilsætte vand og olie når brødet skal bages og ælte dejen direkte i posen. Åbn posen, tryk dejen på plads i panden med fugtige hænder, så fingrene og dej ikke klistrer sammen, og tænd Trangiaen.
Brødet er klar, når det er blevet brunt på begge sider.
Loganbrød
Loganbrød er en brødtype der blev opfundet i 60´erne af en gruppe bjergbestigere på Bjerget Mount Logan i Alaska. Det er kompakt og næsten fri for vand, hvilket skærer ned på vægten i forhold til almindeligt brød. Samtidig kan det holde sig rigtig længe; 1- 2 måneder normalt ved stuetemperatur.Det smager som en blanding af frugtkage, knækbrød og mors hjemmebagte (beskrevet af endedikeret fan), og kan spises uden noget eller måske med smør, flødeost eller nutella på.
OPSKRIFT 1 (fra det norske blad Breposten)
1 ½ kg groft grahamsmel
500 g. fint hvedemel
500 g. semuljegryn eller bulgur(skal evt. udblødes i vand ½ times tid)
½ kg rugmel
2 ss. Salt
250 g. hakkede hasselnødder og/ell. Mandler
250 g. tørrede rosiner og/ell. Abrikoser
300 g. smeltet smør eller margarine
200 g. sirup
250 g. sukker
1 l. sødmælk
De tørre ingredienser blandes godt.
De fire nederste varmes op i en gryde, til blandingen er lunken og smeltet, og de tørre hældes i og blandes.
Den meget seje dej deles og presses ned i rugbrødsforme eller en bradepande.
En dejtykkelse på ca. 2 cm giver et tørt og hårdt brød.
Brødet bages i ovnen ved 180 ° i mindst 1 time. Ved en dejtykkelse på 3-6 cm skal brødet bage ca. 1½ time. Læg evt. alufolie over den sidste ½ time for at undgå sort skorpe.
Opskriften giver ca. 4700 g brød med 15000 Kcal. – nok til 20 – 30 måltider.
Energimæssig fordeling:
Fedt 460 g., 9.7%
Kulhydrat 2365 g., 49.8 %
Protein 335 g., 7,1 %
Væske mm. 1590 g. 33,5 %
OPSKRIFT 2 (gengivet af Svenn Owe Haugland)
2 – 3 kopper honning og syltetøj
4 æg
2 kopper vegetabilsk olie
1 kop smeltet smør eller margarine
10 – 15 kopper mel (alle kombinationer af fint og groft)
Tørret frugt
* Nødder
2 kopper brunt sukker
2 ss. salt
3 kopper mælk
Bland de flydende ingredienser og bland derpå de tørre i.
Bland mere flydende/ efter behov til dejen er tyk, sej og hænger godt sammen.
Form brødet til klumper på ca. 6x6x35 cm og tør brødene i ovnen 1-2 timer ved 60 – 80°. Brødene er færdige når alt væske er tørret bort, hvilket kan checkes med et kødspyd. Når det kommer rent ud er brødet færdigt.
Opskriften giver ca. 2000 g. brød.
Fjeldcarbonara
1 pk. bacon
50 g. tørrede champignon
50 g. soltørrede tomater
1/4 Piskefløde eller 5 æggeblommer (opbevares i plastikdunk)
Lille pose med revet ost
Båndpasta
Læg båndpastaen i kogende vand. Hvis den er frisk skal den kun koge i et par minutter. Når du synes, den er ok, så tag den af blusset og put den efter lidt afkøling i soveposen.(i en pose)
Så er den klar, når du er færdig med resten af maden.
Skær bacon i tern og rist det langsomt. Intet fedtstof, men hold gryden klar af flammen, da bacon vil gerne brænde fast, så brug kun lidt varme ad gangen. Det kræver lidt øvelse, men det kan godt lade sig gøre at få det pænt. Tilsæt fløde, salt, peber, champignon og tomater og lad det koge op og ind, så det bliver lidt tykkere. Hæld vandet fra pastaen og hæld saucen over og bland det forsigtigt sammen. Til sidst drysser du osten over (kan undværes)
Fladbrød
250 g. Hvedemel
250 g. Fuldkornshvedemel
½ tsk. Salt
3 dl vand
Mel og salt blandes, vandet tilsættes, og der æltes grundigt, hvorefter dejen skal hvile køligt i mindst én time. Herefter rulles dejen i 12 – 15 kugler, der trykkes/rulles til meget tynde pandekager, ca. to millimeter. Brødene bages på en tør pande, eller en varm flad sten.
NorskeTynnbrød
7,5 dl. Mel fx halvt hvede og grahamsmel
2 tsk. Bagepulver
4 spsk. Farin
1 tsk. Salt
3 dl. Tykmælk eller lignende.
Det hele røres sammen i en skål, portionen deles i ca. 15 stykker, der trykkes flade, og steges på en pande i lidt olie.
Sibirske fladbrød
2 løg
50 gr. Smør
11/2 dl vand
½ tsk. Salt
250 gr hvedemel
Løgene hakkes fint og svitses i lidt af smørret, lad dem køle af. Resten af smørret smeltes, og hældes i en skål med 11/2 dl. Lunkent vand, løg og salt tilsættes, og melet røres i.dejen æltes/røres godt, og deles til 4 – 5 kugler, der rulles til en pandekage på ca. 20 cm. I diameter. Steges 3-4 minutter på hver side på en meget varm pande eller stegeplade, serveres lune.
Ziplock Omeletter
Omelet i lynlåspose – Ziplock omeletter.
Æggemasse pr. person:
2 æg
2 halve æggeskaller med mælk.
salt og peber
Æg, mælk og krydderier afhængigt af antal personer piskes sammen.
Fyldet anrettes i skåle, hav for eksempel skåle med skinke, ærter, champignon, ost, rejer, ristet bacon eller hvad du ellers syntes passer i en omelet.
Fyldet kan også bestå af tørret løg, rød peber eller ligende.
Der skal bruges en lille lynlåspose, af typen der er beregnet på fødevarer, gerne ca 70 x 150 mm. I størrelse eller lignende. Nu tager man det fyld man har lyst til og putter i posen, og til sidst hældes der æggemasse oveni, posen lukkes, og omeletten er klar til at smides i en gryde med kogende vand. Der røres forsigtigt i gryden så fyldet fordeler sig lidt i æggemassen, omeletten er klar når man kan trykke på den uden at der kommer noget tyndt ud af klumpen af æggemasse.
På samme måde, og i samme gryde kan man også lave små portioner suppe, varm cacao, eller varme en rest af aftensmaden.
Kajak Is
Man skærer toppen af en sodanvandsflaske med frossen vandis.
Hælder isen ud i en gryde eller plastikpose
Knuser isen med f.eks en økse eller kniv.
Hælder den knuste is i den store Trangia gryde og tilsætter en håndfuld salt.
Sætter den lille Trangia gryde ned over isen og hælder Mathilde creme og lidt fløde ned i gryden og pisker løs. ( kun i små potioner)
Posted in Turmad by Aksel with 10 comments.
Hej
Er det ikke muligt at modtage dette på en PDF fil?
Mange hilsner Claus
Jamen det tror jeg der er muligt 🙂
Hvilken mail skal den sendes til..??
Mvh Aksel
Jeg vil også gerne have den på pdf
Håber i begge har fået jeres opskrifter pr mail 🙂
Tak for fantastisk inspiration – det vil jeg afprøve næste gang, jeg skal på tur. Vh Maria
Er kun glad for at kunne hjælpe.
Ellers kan jeg anbefale facebookgruppen …https://www.facebook.com/groups/265881036913481/ Eller https://www.facebook.com/groups/265881036913481/
Mvh Aksel
Hej Aksel.
Hvor herlige opskrifter. Søgte på pandebrød til Trangia og fandt flere forskellige og så disse spændende opskrifter oveni. Dejligt.
Jeg vil også gerne bede om en pdf udgave.
Mvh Henning
ca 170 gram
Hej,
Mega god artikel omkring madlavning på Trangia. Jeg synes personligt selv, at alle burde prøve at tage en god tur i naturen, medbringe deres eget Trangia sæt og så lave lave maden. Man får ikke kun en god tur, men hjemmelavet mad i naturen smager også bare meget bedre.
Jeg har samlet en del viden om mad på trangia og de opskrifter, som vi har lavet på Friluftsfreak.dk. Alle vores opskrifter på trangia kan ses her: https://www.friluftsfreak.dk/mad-paa-trangia/ hvis det har interesse for nogen 🙂
Mvh
Christian fra Friluftsfreak
Hej Christian.
Ja det burde være en del af “pensum” i voksenlivet at lave mad over bål eller Trangia..🙂
Har altid en eller form for kogegrej bag i bilen fast eller på båden(mopa) så man kan lave varmt vand eller et varmt måltid.
Alting smager bare bedre ude i naturen.. ❤️
Tak for linket tin din side med inspiration..👍
Mvh Aksel