Lavvu hygge og sovepose test

Det var godt nok ikke det bedste vejr MEN efter lavvu’en havde været pakket væk et par dage(der var lovet kraftig vind)skulle Lavvu’en op igen,jeg havde lovet ungerne at vi skulle hygge lidt derude og evt sove.
Det er ikke det nemmeste job at slå en lavvu op i 8-10 m/s alene men det lod sig gøre på under en halv time. Dagen efter pakkede vi lige lidt mad og grej i kasser og planen var at der skulle laves svenskpølseret og hygges.

Der var pakket og klar.


Det er jo ingen sag at lave en lille camp i haven,der er jo ikke langt fra “grej depotet” og til camp 😉 men alligevel var der småting der manglede og vi måtte smutte i køkkenet et par gange,selv om det regnede og blæste en del syntes ungerne at det var lidt fedt man kunne stå op og gå ind og ud af teltet.
Godt nok blæste det meget (ca 10 m/s) og der kom pæne store byger,lavvu’en stod klippefast selv om jeg egentlig havde lidt tvivl om de relative små pløkker egentlig kunne holde,men det kunne de. 🙂

Helsport Lavvu Reisa 8-10

Man kan godt mærke at en lavvu er et relativt stort telt for det kræver mere end 3 personers kropsvarme at varme den op,men en gasbrænder kan lige netop hæve temperaturen et par grader og det kan godt mærkes når man kommer ude fra og ind til lidt læ og noget der er lidt lunere. Men helt godt blev det da jeg prøvede med en gl dåse med bioetanol som lavede en ok flamme og en MASSE varme,faktisk så varmt at der blev opholds temperatur hvor vi kunne sidde uden jakke. Det er jo også fedt at man kan bruge åben ild i en lavvu når man gør det med omtanke.

Vi kom igang med maden, dvs jeg lavede maden og den varme kakao og kaffe imens ungerne spillede på deres tablet,lidt luksus skal der være plads til når nu vi skal hygge. Der blev skåret løg og pølser og fyret op under Trangia sættet og maden blev bikset sammen og den ekstra brænder hævede yderligere temperaturen med et par grader nok til der var mindst lige så varmt i lavvu’en som inde i huset og det var selv om der blev budt på både regn og blæst ,det var fedt med lidt hygge sammen med ungerne.

Lavvu hygge 🙂

Maden blev kørt hurtigt ned og der blev drukket kakao,selv ungerne havde det fedt,utrolig dejligt de bare hygger og syntes det er hyggeligt.

Vi havde besluttet tros regn og blæst at overnatte derude,men vi vil først smutte derud når det var tid,temperature ville være omkring de 2-3 graders varme og det var vel på tide at få indviet sin nye sove pose og om at den kunne holde til grader omkring frysepunktet ?
Eneste “problem” var at jeg egentlig ikke havde en junior sovepose til min datter!! så hun fik sin egen sommersovepose og så blev hun puttet ned i en af mine “overskuds soveposer” håbede på det ville være nok ?

Min nye sovepose var en Snugpak Softie 15 Discovery og den havde en rating på -15 grader i comfort og -20 grader i ekstrem temperatur. Soveposen fik vi lavet i ekstra længde og med en “kile” som kunne lynes på hvis vi skulle sove med et ekstra lag tøj.

Puttekondom i XL 😉

MMS soveposen som knægten skulle sove i er testet(ikke af mig) ned til -30 grader så det ville ikke være ham der kom til at fryse 🙂 Nu var den jo også gennemtestet af både mig og kæresten.

ZZzzz…zZ..ZZZzz

Da vi alle kom i soveposen stod det klart at jeg på ingen måde ville komme til at fryse,posen blev på 10-15 min så varm at jeg måtte lukke lidt på for kraven og hætten !!! faktisk så meget at jeg måtte tage en tynd hue på for at hovedet blev kold,men kroppen var meget varm. Den ekstra længde var til gavn for man kunne krybe langt ned i posen og blive næsten helt væk……DET var vist en fantastisk sovepose Snugpak havde lavet og det var som de skrev en vinter sovepose. De små 1500 kr for en sovepose der var specialsyet og med en ekstra kile er på ingen måde dyrt og jeg glæder mig til at få den testet lidt mere ude i kolde omgivelser.

“bjørnen” sover..shyyy

Når man er ude og sove så er der jo en del grej der skal lægges på plads og sådan så vores gulv ud da vi havde slæbt alt grej ind,bagefter skal det jo ruldes og foldes og på plads,men det er det hele værd for noget kvalitets tid med ungerne.

Grej grej og mere grej

Og til info så måtte vi  ind da klokken blev 4.22, Ida kunne ikke holde varmen ordenligt og frøs lidt,temperature stod på 1-2 grader og 2 sommersoveposer er bare ikke nok, så ikke Ida er den næste til at få noget grej 🙂

Lover der kommer en mere uddybende test af Snugpak soveposen når jeg har fået lidt flere nætter i den.


Posted in JetBoil, Lavvu, Modular Sleep System, Snugpak, Test, Trangia by with no comments yet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *