Luften -2 og vandet -3.

Så smuk en Lørdag skulle udnyttes og Peter var hurtigt ude,faktisk hurtigere end jeg var klar til,et opkald fra Peter med beskeden om at Kleppen klokken 9 til en tur på fjorden. Så søvnen blev gnedet ud af øjnene og jeg havde 45 min til at få pakket og gjort klar til at køre.Kajakken blev smidt på bilen og udstyret smidt i en taske og så var jeg klar….sådan da ?? Søvnen hang stadig lidt i kroppen og jeg kom afsted på tom mave !!

Koldt men smukt.

Det var lidt koldt at stå på den frosne strand og skifte til tørdragt men man skal jo have noget varmt tøj på når vandet er koldt,så der blev skiftet til en “bamsedragt” uden på den langærmet t-shirt og jogging bukser og uden på det hele tørdragten. Med 3 lag tøj så kan man holde varmen hvis man skulle ryge i vandet(det skal helst ikke ske) men man skal heller ikke have så meget tøj på at man kommer til at svede for meget for så bliver kan kold hvis man holder en pause ??

Men det kan tydeligt ses at vinteren ikke har sluppet sin kolde hånd i fjorden for der var lidt “glas is” langs kysten, resten af fjorden så helt isfri ud ??

Jo det er koldt vand vi padler i !!

Når man kommer på fjorden en stille frostklar morgen så kan livet næsten ikke blive bedre,det er så ubeskriveligt smukt. Solen står bare HELT klar på himlen og vandet er spejlblankt,det eneste man høre et kajakken glide lydløst gennem vandet og pagajens rytmiske “plask” bliver næsten helt Zen agtigt og der er fuld nydelse for alle pengene.

Smukt,stille og koldt…Life is great 😀

På grund af min skulder bliver det her i starten korte ture og jeg skal helst holde mig under 10 km for ikke og belaste den for meget,så en tur fra Kleppen til Struer og retur er passende. Men alligevel skal vi da nyde det så meget som det er muligt og jo kaffe skal der til,så Lifeventure termokoppen er en fantastisk opfindelse. Vi padlede lige ind på retur vejen fra Struer for at nyde en kop varm kaffe.

Kaffepause…smukt ikk 😉

I is og sne skal der drikkes kaffe eller te. 😉

Det blev en dejlig hygge tur på ca 7 km og det kan kun beskrives som “balsam for sjælen” og det er jo med at nyde fjorden når vejret viser sig fra sin smukkeste side. Også selv om vi flere steder skulle padle i “ny is” så er lyden bare fantastisk også selv om vandet er lidt sejer at padle i.

Tak til Peter for en hyggelig tur og du kan se hans blog her og læse mere.

 


Posted in Tur by with no comments yet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *