Optimus He Weekend (uddybende test)

Har gennem de sidste måneder haft min Optimus He Weekend med på diverse ture for at teste egenskaberne og ikke mindst brugervenligheden når man er på tur.

Og lad mig sige den ikke har skuffet mig ret meget,den er en del af det grej efterhånden bruger mest når jeg lige skal et smut ud i naturen, uanset om det er kajak,shelter tur eller bare har den med når jeg ønsker lidt varme(mad/kaffe) i kroppen.

Det skal lige siges at jeg normalt er bruger af Trangia og har været det de sidste 20 år og har været STOR fan af begge deres modeller (25/27) og kun har haft gode oplevelser med dem. Og da jeg for et par år siden rigtig gik over til gas så kunne Trangia virkelig udnyttes optimalt.

Grunden til jeg ville prøve noget andet var fordi jeg havde brug for et kogesæt til en enkelt overnatning eller bare en weekend når man var ude. Flere gange brugte jeg kun en gryde på min Trangia og resten var lidt “spild” af både vægt og udstyr,så jagten gik ind på noget andet og mindre.

Valget blev først Optimus Solo som jeg fandt lidt for lille så det blev den lidt større model Optimus HE Weekend med Crux brænderen og det viste sig ret hurtigt at være optimalt til min brug. I min nye kajak er der lidt mindre volume og Optimus viste sig perfekt til weekendture når der kun skulle varmes færdigretter eller vand til varme drikke eller pulvermad.

Specifikationer for Optimus Terra Weekend:

  • Kogetid (1 l vand): Ca. 3 min.
  • Brændetid: Op til 60 min. ved maks. effekt (230 g gasflaske)
  • Dimensioner: 12,4×16,5 cm
  • Brændstof: Gasflaske med butan, propan, isobutan
  • Sættet indeholder: Grydesættet Terra Weekend og gasbrænderen Crux
  • Vægt: 275 gram

Jeg har valgt at “optimere” mit sæt med en læskærm fra Primus,den model der skal klipses på gasflasken MEN der skal man være lidt obs på at varmen pga den anderledes brænder(crux) kan varme læskærmen så meget op at varmen breder sig til gasdåsen og dermed er der risiko for dåsen eksplodere,derfor har jeg valgt KUN at bruge læskærmen når det er koldt(vinter halvåret) eller blæser rigtig meget for så bliver skærmen kun håndlun og det giver ingen problemer ved brug.

Den daglige brug er ret ukompliceret, brænder skrues på dåsen,ben foldes ud “gryden” komme på og så er man klar til at lave mad NÆSTEN for jeg syntes at den står lidt ustabil når den har dåsen som fod så jeg har købt en tripod som man kan klipse på dåsen og så står den meget mere stabil. Det er faltisk også den eneste negative ting jeg har at sige om Optimus HE Weekend for den fungere super godt under de fleste forhold og min opgradering med læskærmen er en stor hjælp når det rigtig blæser.

Pakkestørrelsen og kvalitet:

Størrelsen er rigtig god hvis man kan klare sig med dåsemad eller tørret kost der kun skal tilsættes vand og opvarmes for man kan ikke lave de store gastronomiske retter der kan laves,for sætte indeholder en “pande” og “gryde”…hvis man kan kalde det de to beholdere det,hvis man bruger den store gryde kan man bruge den lille som låg og dermed spare lidt på varmen/gas.

Kvaliteten er super,overfladen holder rigtig godt og den kan klare en del tæsk uden det kan ses. De fastmonterede håndtag sidder godt fat og giver et ret godt greb når man skal løfte den rundt eller holde ved når man røre i maden. Rengøringen er lidt besværliggjort af den lille diameter men det er ikke noget decideret problem. En af de gode ting er at den kan smides i opvaskemaskinen uden problemer og når den kommer ud er den som ny igen.

Brænderen:

Der er ikke så meget at sige om brænderen udover den er GENIAL fordi den kan foldes sammen og med den medfølgende “sok” kan ligge under gasdåsen når man putter den ind i selve grydesættet. Brænderen er rigtig nem at justere effekt på så man både kan koge og simre over længere tid.

Pris plus det ekstra:

Prisen på de 500 kr er helt okay når man tænker på ALT er super kvalitet men der skal lidt mere til hvis den skal fungere under ALLE forhold og her tænker jeg på kraftig blæst og øget stabilitet på løse sten eller sand. Så en tripod til 89 kr og læskærm til 99 giver jo en lidt højere total pris. Er den så det værd når man næsten kan købe en lille Trangia til den pris ????? det korte svar er JA hvis du skal opvarme vand eller færdigretter !?

Når det er sagt så er der ikke noget der slår Trangia hvis man skal lave lidt ekstra god mad og bruge mere end en gryde men Trangiaen har fået sig en konkurent på mine ture det er der ingen tvivl om.


Posted in Optimus, Test by with 2 comments.

Comments

  • Thomas Christiansen siger:

    Tak for dine informative tests af crux+lite/solo, det er god læsning. Har selv trangia og har spekuleret fordele/ulemper, som jeg efter at have læst dine tests er afklaret med 🙂

    • Outdoorfreak siger:

      Er kun glad for at kunne hjælpe med information så man kan vælge det rette grej fra starten af.
      Da jeg padler en del kajak og tit tager pulver kaffe eller mad med på heldags ture bliver en almindelig Trangia ret grim af saltvand og har derfor opgraderet til en Trangia 27-1 Ha og bruger min gamle gas indsats.Dog bruger jeg stadig min Optimus til mindre ture og den har jo også den hårde overflade.

Skriv et svar til Thomas Christiansen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *