Test af Werner Little Dipper

Werner Little Dipper:

Jeg har i et stykke tid kikket efter en pagaj der ikke var så hård ved min skulder når jeg er på længere ture (+25 km). Den pagaj jeg normalt bruger en en Werner Camano og det er en super fed pagaj,den er med lidt større blade end Little Dipper,derfor håber jeg at den er knap så belastende at padle med.

Werner Little Dipper

Werner i tal: Little Dipper/Camano

Little Dipper: Længde 225 cm/Camano: Længde 220 cm

Little Dipper: Vægt  775 gram/Camano: Vægt 787 gram

Little Dipper: Blad 550 cm2/Camano : Blad 650 cm2

Little Dipper: længde/brede 48x15cm/Camano: 52×16 cm

Werner Camano har fulgt mig siden 2008 og været min fortrukne pagaj til både korte og længere ture,men en lille skade i skulderen har drillet lidt på længere ture og jeg har så ledt efter en alternativ som var mindre belastende. På grund af  Werners robuste samlinger på deres delbare pagajer skulle det være  en Werner igen,deres samlinger holder bare og selv efter mange km og hård brug,viser de ingen tegn på svagheder i samlingerne.

Læste en masse om de forskellige størrelser af blade på Werner pagajer og valget blev som sagt en Little Dipper og jeg bestilte en med 225 cm og med tyk skaft,normalt er de født med tynd skaft fordi pagajen henvender sig til kvinder og de har normalt lidt mindre hænder. Fra bestilling(i USA) til den stod klar hos Struer Kajak varede kun 11 dage,det syntes jeg er imponerende når man tænker på det ikke er “reol vare” men noget der skulle laves.

Da vi havde planlagt en tur fra Oddesund til Jegindø(rundt) og retur til Oddesund var det en oplagt tur til at teste den nye pagaj. De første tag var anderledes den plasker lidt mere når man skal igang men den er lettere at drive igennem vandet, når kajakken er oppe i fart er det næsten det samme som Camano’en. Efter 10-12 km kunne jeg fornemme at jeg tager flere pagaj tag for at holde samme fart men det var helt klart til at holde til og belastningen var mærkbart mindre med Little Dipper end med min gamle Camano. Efter 20 km var det en ren fornøjelse at man kunne padle videre uden store smerter,det var tydeligt at den var mindre belastende og en rigtig god pagaj til længere ture,dog er Camano’en stadig min foretrukne pagaj til mine ture,nu ved jeg bare at jeg kan bytte til Little Dipper når min skulder begynder at brokke sig.

Little Dipper "refleksions"

Link til Werner Paddles.


Posted in Test, Tur by with 2 comments.

Comments

  • Peter Mørk Jessen siger:

    Hey.
    Har læst om dine tanker ang. belastning etc. Min faste pagaj er Camano og her er vi meget enige, super pagaj. På langture er Camanoen på fordækket og jeg bruger træåre, åren er smal, letpadlet og træet er superlækkert i hånden både tørt og vådt. jeg syntes det er nemt at væksle mellem high-tec og træ. Jeg vil vel egentlig bare foreslå at du låner en åre (der må være en i nærheden du kan låne af) og prøver dette vidunderlige, smukke, effektive stykke grønlandsk snedkeri.
    Med høj pagaj, Peter.

    • admin siger:

      Hej Peter
      Tak for din kommentar.

      Jeg har prøvet en “grønlænder” og kunne ikke rigtig finde mig til rette med den,egentlig har jeg nok ikke prøvet den nok til jeg rigtig kan sige om det er eller ikke er noget for mig MEN her til vinter har jeg besluttet mig til at lave min egen så den passer ?? Der er mange der taler for denne “pind” og jeg er sikker på når den nu har virker igennem 1000 år også virker nu,måske skal jeg bare prøve og prøve…

      Mvh ODF

Skriv et svar til admin Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *